Jernhøjen 2024 - Forsalg - Levering ca. påske 2025
Bestil vinen nu og vær én af de første til at smage årgang 2024
Om vinen
Let, lækker og frisk hvidvin. Perfekt sommervin.
Duft : Vinen bærer noter af citrus, stikkelsbær og hyldeblomst
Smag: Vinen er frisk, let og lækker.
Lagring: Druerne er nænsomt presset og gæret koldt for at bevare et frugtigt udtryk. Vinen har derefter ligget surlie for at få lidt mere kompleksitet og dybde.
Passer til: Grøntsagsretter, skaldyr, østers og lettere fiskeretter.
Teknisk info :
12% Alkohol - Indeholder sulfitter
Information om Parcellen:
Jernhøjen, hedder jernhøjen af flere årsager.
I Jernalderen har der ligget en landsby, hvor vinmarken er placeret.
Da man skulle bygge Vibeengskolen, fandt man gamle bygninger, som stammede fra jernalderen.
Jernhøjen er også højen, hvor man i gamle dage, fik "Rest" tørv fra tørvemosen ved Holmegaard glasværk. Restprodukterne af tørven, gav man i gamle dage bønderne penge for at aftage. Jorden på Jernhøjen er sort og nærmest "moseagtig". Dette giver en fed jord, med masser af næring og rig på fugt. Her vokser vinstokkene kraftigt og der er lidt højere udbytter på denne mark.
Druerne på Jernhøjen er primært Solaris, men der er også en lille andel Muscaris, som dog ikke giver druerne endnu. I fremtiden, vil der komme magiske bobler, fra denne mark.
Vinene fra Jernhøjen er et ret godt billede på terroir. Der er megen vækst, mange druer og udbyttet er højere end Egelunden. Dette giver vine med en grøn, urtet profil. Vinene er perfekte til det Nordiske køkken.
Jernhøjen er også parcellen, hvor jeg lader nogle af druerne hænge i fremtiden.
Parcellen er helt ideel til at producere søde og ædle vine.