Winemaker Joe Wagners mega imponerende og fyldige Pinot Noir fra Eulenloch Vineyard, der ligger i Napa Valleys Carneros-region. Her kommer den kølige vind fra kysten dagligt ind over marken og giver sammen med solen og den lerholdige jord nærmest ideelle vækstbetingelser.
Denne vin koster ved køb direkte fra Belle Glos DKK 750,-....så prisen i DK er yderst attraktiv.
Alle klaser blev afstilket før presning og fermentering skete i en kombination af åbne og lukkede ståltanke. Til sidst 9 måneder på franske egefade, hvoraf 40% var aldeles dugfriske.
Farven er dyb rubinfarvet og frigiver dufte af brombær, røde kirsebær, muskat, vanilje, ristet kokosnød og violer. Smagen kommer lag på lag med solbær, jordbær, røde kirsebær plus strejf af peber og vanilje. Super elegant! Helt på toppen nu og de næste fem år.
Indeholder sulfitter
75 cl